torsdag den 6. august 2015

Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem

Offer uden ansigt - Stefan Ahnman - Lindhardt og Ringtoft - 4 stjerner

Bagsidetekst:

En lærer bliver fundet myrdet i sløjdlokalet. Ved siden af liget ligger et gammelt klassebillede, hvor hans ansigt er krydset over. Fabian Risk, der arbejder hos politiet i Helsingborg, er et af offerets gamle klassekammerater, og han bliver draget ind i arbejdet med sagen.

Snart står det klart, at gerningsmanden har flere ofre på sin liste, hvem bliver det næste?

OFFER UDEN ANSIGT er en intelligent og psykologisk intens krimi om, hvordan mobning og isolation i barndommen kan forvandle et menneske til et monster.

Handling:

Fabian Risk, er lige flyttet til Helsingborg med sin familie. Han har knas i sit ægteskab og de vil nu prøve at starte forfra. Fabian er politimand og er overflyttet fra en afdeling i Stockholm. Han har ferie, men da det viser sig at han har gået i klasse med det første offer, der bliver fundet i serie af mord, bliver han sat på sagen. Fabian er dog en mand, der bedst kan lide at kører sololøb, så han bliver hurtigt taget af sagen igen og bliver beordret tilbage på ferien, det forhindre ham dog ikke i at arbejde videre. Snart tager sagen dog en noget uventet drejning.

Min mening:

Uhh, hvilken gribende fornøjelse det var at læse denne yderste velskrevet krimi. En debut som forfatteren kun kan være stolt af. Plottet er absolut ikke til at gennemskue, så for mig var det lige som en krimi skal være, nemlig overraskede hele vejen igennem.
Historien er uhyggelig og hold nu op hvor blev jeg bange til tider - så meget at jeg nogen gange ikke tude læse videre hvis det var blevet mørkt udenfor.
Bogen er så godt skrevet at du som læser lever dig hundrede procent ind i den.

(ligger også på www.bogrummetwp.dk hvor jeg skriver som saspigen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar