tirsdag den 3. april 2018

Pigen uden hud af Mads Nordbo

Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2018 - Serie Matthew & Tupaarnaq #1 - Krimi - ★★★★★/6


"Matthew Cave er en dansk journalist sidst i 20erne. Han har dag for dag sluppet sit tag i livet efter tabet af kæresten og deres ufødte datter i et trafikuheld. Flugten fra virkeligheden har drevet ham til Nuuk, ansporet af et 20 år gammelt postkort hans amerikanske far har sendt fra Thulebasen, inden han forsvandt. Matthew bliver sendt til kanten af indlandsisen for at dække opdagelsen af en mumificeret nordbo-viking, den første velbevarede viking, der nogensinde er fundet. Alt køres i stilling til en verdenssensation, og det lille, arktiske samfund holder vejret. Men kaos bryder løs, da mumien er forsvundet, og en betjent findes opsprættet og tømt for indvolde. Matthew kommer på sporet af fire identiske drab i 1973, som har forbindelse til to 11-årige pigers sporløse forsvinden. De to sager flyder sammen for Matthew, og han får hurtigt gravet fingrene dybt ned i både nutidens og fortidens blodige mord. Den eneste, han for alvor tør stole på, er en ung, grønlandsk kvinde, der som 14-årig dræbte sin far – ved at sprætte ham op og tømme ham for indvolde. Hendes krop er dækket af tatoveringer. Huden slidt af, da hun var barn. Hendes vilje stærk som fjeldene om Nuuk. "

Okay, jeg indrømmer det, jeg begriber ikke hvorfor jeg ikke for længe siden har læst noget af Mads Nordbo, for "Pigen uden hud" er en virkelig god, supervelskrevet og velovervejet krimi. Forfatteren har virkelig lagt sin sjæl i, at ramme plet med et plot, som er vandtæt og for denne skribent holder hele vejen. Well done! 

Hovedpersonen Matthew, som er halvt dansk og halvt amerikansk har rykket alt op med roden for, at flyttet til Grønland, hvor han har fået arbejde som journalist. Han har mistet sin kæreste og deres ufødte datter i en ulykke, og sorgen æder ham op. I Grønland bliver han kaldt ud på en opgave, der leder ham tilbage til en gamle sag fra 1970'erne. I den nyere sag finder man et menneske, der muligvis kan være den første mumificeret nordbo-viking ever. En politimand vælger, at bliver ude på indlandsisen, hvor liget er fundet, natten over for, at vente på, at der kan komme nogen og hjælpe med at fjerne det. Men da folket ankommer dagen efter er liget væk og politimanden er dræbt! Drabet ligner de drab, der skete tilbage i 70'erne.

I sin søgen på svar støder Matthew på pigen Tupaarnag, der som 14 -årige blev sigtet for, at have dræbt sin familie og derfor har siddet i fængsel indtil nu. De to bliver venner og hjælper hinanden med at finde svarene på både de gamle mord men bestemt også på de nye, for er der en sammenhæng mellem dem og hvem står bag, og hvorfor?

"Pigen uden hud" er mørk, barsk, spændende, medrivende og noget af det bedste arctic noir jeg længe har læst. Og jeg vil anbefale den til alle, som er bare en lille smule interesseret i det grønlandske samfund og i krimigenren selvfølgelig.  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar