onsdag den 13. december 2017

Jul i andre lande af Sofie Maria Brand

                                                           (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

*Reklame*

Titel: Jul i andre lande
Forfatter: Sofie Maria Brandt (illustrationer af Rasmus Juul)
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2017
Eksemplar fra: Forlaget
Genre: Julekalender (fagbog)
Serie: -
Bedømmelse: ★★★★

Uhh, denne er så fin, så gennemført smuk og illustrationer er vidunderlige! 

"Jul i andre lande" indvier dig i hvordan andre lande ud over Danmark holder jul, og jeg skal da lige love for, at der er noget forskel men noget går også igen. Vidste du for eksemplar, at i Argentina spiser de påfugl til jul? At i Mexico putter de kaktusser i krybben?  Og at i Indien er det et banantræ der bliver pyntet? - Jeg havde ikke det fjerneste ide om det og om så meget andet som Sofie fortæller om i bogen. Jeg er virkelig blevet både klogere og mere nysgerrig om nogen af landene, at google måtte tages brug undervejs i min læsning. 

"Hør om norske gårdnisser, islandske drillenisser og græske juletrolde. Mød Bedstefar Frost i Rusland og læs om heksen, der kommer med gaver i Italien. Og hvor kommer adventskransen, julekaldenderen og juletræet egentlig fra? Alt det og meget mere kan man læse om i JUL I ANDRE LANDE."

                                                                         (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Bogen er som udgangspunkt tænkt på til børn, og det er ingen tvivl om, at det er perfekt som børnebog, da den indeholder faktabokse, der er lige til at gå til. Den er skrevet i et nemt og forståliget sprog. Men hør nu her, som voksen kan du få så meget ud af den enten om du læser den for dig selv, som højtlæsning for dine børn eller bruger den som undervisningsmateriale. Du kan bruge den som en julekalenderbog, hvor du læser om et land hver dag op til jul eller du kan læse den i et træk eller du kan håndplukke de lande du ønsker at vide noget om. Du kan i virkeligheden selv vælge hvordan du ønsker, at få noget ud af den.

                                                             (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Den er ikke mindre end skønherlig, lækker at kigge på og i, og spændende at dykke ned i. Jeg kan anbefale den til alle, om ELSKER julen!  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar