mandag den 17. november 2014

Britt-Marie var her af Fredrik Backman

                                                                       (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

 *Reklame*
Britt-Marie var her - Frederik Backman - 380 sider - Forlaget Peoples Press - 5/5 stjerner - anmeldereksemplar fra forlaget

Jeg holdte meget af Ove - jeg elsker Ove. Så det var med blandende følelser, at jeg gik i gang med Britt-Marie, men hold nu op efter meget få sider elskede jeg også hende. Fredrik Backman kan altså bare det der med at skrive!

Britt-Marie lider af rengøringsvanvid. Britt-Marie er passiv-aggressiv. Britt-Marie har orden i sin bestikskuffe. Britt-Marie er asocial. Britt-Marie blander sig ikke. Britt-Marie har ikke fordomme. Britt-Marie fordømmer ikke nogen. Britt-Marie HADER fodbold. Britt-Marie kører ikke bil om natten. Britt-Marie er fra Storbyen. Britt-Marie er gift med Kent. Britt-Marie drømmer om Paris. Britt-Marie befinder sig pt. i Borg. Britt-Marie er 63 år. Britt-Marie må starte forfra.

Efter 40 års ægteskab forlader Britt-Marie sin mand, han er entreprenør og gør forretning med Tyskland, da han har været sammen med en anden kvinde. Hun er nu nødsaget til at søge et job og må en tur på arbejdsformidlingen, hun får job i udkants-Sverige i den lille by Borg. Men kun for tre uger. Der er ingenting i Borg - andet end skæve personligheder og fodbold. Britt-Marie vil bare gerne være der og udfører sit job, men af en kvinde, der er usocial bliver det hurtigt kendt at Britt-Marie er i byen. Og der sker altså ting og sager i den lille by.

Jeg er vildt begejstret for bogen, historien, menneskerne, skrivestilen, sproget, ja ALT - især for Fredrik Backman og hans evne til, at fortælle på en sjov og elskelig måde.
Lige nu sidder jeg dog og ville ønske, at jeg endnu ikke havde læst denne skønherlig og vidunderlige fortælling om Britt-Marie - for så havde jeg den stadig til gode. :)

Er der mon nogen af jer søde læser der har læst den og hvad synes I?


                                                                             (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

2 kommentarer:

  1. Begge bøger lyder så gode og jeg har kun hørt dem få ros. Jeg vil rigtig gerne læse dem begge, men det må vente til jeg får reduceret min kæmpe tbr-liste :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Altid godt af have noget vidunderligt til gode :)

      Slet