onsdag den 3. september 2014

Levende og døde i Winsford af Håkan Nesser

                                                                       (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Levende og døde i Winsford af Håkan Nesser - Forlaget Modtryk - 363 sider - anmeldereksemplar

En fortælling om en ganske almindelig kvinde, som ender med at blive gerningsmand. Og kvinden nyder det mere eller mindre.
En bog om, at flygte fra sit gamle liv og begynde forfra, men selvom det til synladende går meget godt for kvinden, er der alligevel nogen ting, der går galt. Det er ikke det hele hun har gennemtænkt godt nok. Men hvor meget kan man også lige planlægge og gennemtænke når det hele skete meget spontant og pludseligt.
Kvinden tager til Winsford i England og slår sig sammen med sin hund ned i et øde hus, hun har ikke rigtigt nogen plan og hun bruger ikke sit rigtige navn. Hun må sågar lyve og finde på historier over for den mand hun møder, især da han forelsker sig i hende.

Håkan Nesser har formået, at skrive en velskrevet og skøn krimi/spændingsroman - den fangende mig mere eller mindre fra første side. Med levende og døde i Winsford er det mit første bekendtskab med forfatteren men bestemt ikke det sidste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar