søndag den 20. oktober 2019

De tre paver af Thomas Rydahl

(Copyright Sascha Jensen/Livetidukkehuset)

*Reklame*
Eksemplar fra Politikens Forlag
Spændingsroman
Udgivet 2019
Serie: Erhard #3
★★★★★

Den tidligere eremit Erhard Jørgensen skjuler sig i en hippielejr på øen La Comera og lever det simpel liv og tænker det går meget godt. En dag dukker en gammel fjende op og beder om hans hjælp og Erhard må komme ud af sit skjul. 

Erhard bliver truet og lokket til, at efterforske et mord begået på et katolsk børnehjem på Fuerteventura, som er den ø han var stukket af fra. På selv samme børnehjem bor drengemanden Aaz, som Erhard holder meget af. Men en dag forsvinder Aaz, han følger efter en kanariefugl som kun han kan se. Men hvad får Aaz til, at forsvinde og hvad har han set?

Krimiforfatter Celesta er strandet på Fuerteventura og hendes forlag presser hende til, at skrive en ny bestseller i den serie hun er kendt for. Men Celesta har fået smag for historien om den nifingrede dansker Erhard. Celesta's efterforskningen af danskerens fortid bringer hende alt for tæt på den kanariske mafia, De tre paver. 

"De tre paver" er vanvittig godt skrevet, den er dramatisk, spændende, nervepirrende og fantastisk. Thomas Rydahl har sluttet trilogien om Erhard Jørgensen på den mest finurlige måde og hele historien om den nifingrede mand falder på plads i tredje og sidste del. 

"De tre paver er en spændingsroman om skyld, oprør og overlevelse."  

Thomas Rydahl kan noget med det danske sprog og han formår, at holde sin læser fanget i den meget lange trilogi. Bøgerne er ikke en side for lang for skulle Thomas have kogt dem ned, ville historien slet ikke have givet mening. Jeg er vild med Thomas Rydahls skrivestil og glæder mig til, at læse mere fra hans hånd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar