lørdag den 7. september 2019

Tatovøren fra Auschwitz af Heather Morris

(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Eksemplar fra Forlaget Aronsen 
Roman
Udgivet 2019
★★★★★★

Baseret på den stærke og sande historie om Lale Sokolov.

Lale er fanget, fanget i Auschwitz og Birkenau, en koncentrationslejr under 2. Verdenskrig, et sted hvor Lale vil gøre hvad som helst for, at overleve, for han ser død dagligt. 

Lale er lejrens tatovør, det vil sige, at han er en af de første som møder de nye fanger. Lale skal tatovere fangernes nummer på deres arm, ikke et særligt fedt job, da det jo både er mænd, kvinder og børn. Men det er et job, som er med til, at gøre, at han har en mulighed for, at overleve.

En dag kommer der en smuk kvinde ind, og Lale bliver med et betaget af hende og vil gerne se hende igen. Ja, til trods for krig og rædsel var det muligt, at forelske sig i lejren. Lale finder ud af hvem hun er og sætter alt ind for, at mødes med hende. Om det lykkedes og hvad der videre sker, må du læse bogen for, at finde ud af.

"Tatovøren fra Auschwitz er både barsk og smuk på en og samme tid. Og ja en bog om så frygtlig en del af vores verdenshistorie kan godt være smuk, for bogen er både en påmindelse om hvad der skete af rædselsfulde ting for alle de år siden og en kærlighedshistorie som er med til, at give læseren håb for Lale. 

Heather Morris har skrevet en fortælling baseret på alle de samtaler hun har haft med den 87 -årige Lale Sokolov og det har hun fået en genistreg ud af. Det er simpelthen det bedste roman om den tid jeg har læst. Og jeg har læst en del, jeg er nemlig vokset op med en far som har stor interesse for 2. Verdenskrig og personlighederne bag. 

Bogen er rørende, uhyggelig, vigtig, hjerteskærende og sætter tankerne i gang. Det er en historie, som fik tårerne til at trille flere gange under læsningen.  

Jeg anbefaler denne bog, som i min optik hører under en MUST-READ bog, til jer, derud som elsker historiske bøger. 

 (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Bonusinfo: En uge efter endt læsning var jeg faktisk i Polen på ferie, og var en tur i Auschwitz og Birkenau. Det var en virkelig vanvittig oplevelse og det blev ikke nemmere af, at jeg havde Lales historie i tankerne. Da vi når til det rum hvor udstillingen fortæller om processen fra fangene kom til de var indskrevet og vi alle står der er og meget påvirket af hele situationen vælger vores guide, at nævne "Tatovøren fra Auschwitz". Han mente, at det var det dårligste litteratur han nogen siden havde læst og at det hele var løgn og latin. Jeg måtte tælle til ti og ikke blive vred på ham. Han har jo lov til, at have sin egen holdning men jeg synes det var så malplaceret at han kom med det lige der med tanke på hvor vi var. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar