torsdag den 27. september 2018

Guds bedste børn af Morten Pape


                                                                    *Reklame*
                         Eksemplar fra Politikens Forlag - Roman - Udgivet 2018 - ★★★★★★ /6


"Guds bedste børn er en skildring af unge på kanten af samfundet – svigtet af omverdenen, fortabt i systemet, overladt til deres egen vrede. En fortælling om venskab, skyld, skam og forsoning."

At skulle skrive den svære to'er kan være noget af en opgave, og for Morten Pape har det fuldt meget om han overhovedet var i stand til at skrive endnu en bog, med tanke på at hans debut "Planen" blev en kæmpesucces. Men kære Morten Pape, du havde intet af være nervøs for, jeg kan love dig, at "Guds bedste børn" er intet mindre end fantastisk og den fortjener alt den positive omtale den kan få. Jeg siger bare, at det er en af de bedste bøger jeg har læst til dato. 

I "Guds bedste børn" er Simon lige kommet ud fra fængslet hvor han har afsonet efter en dom på et overfald med dødelig udgang, som han begik sammen med sin fætter Mickey. 
Simon flytter til Lolland for, at beskytte sin lille familie og få at skabe sig en ny tilværelse, men det går ikke helt som planlagt for ham. Han bliver hurtigt rodet ud i noget lort og snart går alt galt for ham. Kan han vende sit liv rundt inden det er for sent?

Mickey sidder stadig inde på den ungdomsinstitution han blev anbragt på, men han flygter derfra og Simon er nervøs for, at Mickey vil komme og tage hævn over ham, for Simon fik sagt nogen ting i retten så han nok ikke skulle have gjort. 

Jamil, der var bedste ven med Zeki, som var den dreng der blev overfaldende, prøver at komme sig efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Han prøver, at starte op i gymnasiet igen og får arbejde i Netto, men det er ikke nemt for ham og snart begynder det at gå ned af bakke for ham igen.  

Jeg tager altså hatten af for Morten Pape, for prøv lige at hør her, han kan skrive! Og han kan skrive på en medrivende og levende måde med sindssyge gode replikker, der ikke er for sarte sjæle. Han har skrevet en vanvittigt spændende, barsk, benhård og rå fortælling. En fortælling om, at ikke, at kunne finde ud af hvor du hører til, om had, skyld, venskab, og om negativ social arv og hvad den kan gøre ved et menneske. 

Jeg anbefaler bogen til dem af jer, der vil læse en vigtig stemme i dansk litteratur, som kan bidrage til debatten om fremmedhad. 

LÆS DEN LÆS DEN LÆS DEN LÆS DEN LÆS DEN LÆS DEN!!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar