torsdag den 20. september 2018

Det glemte brev af Jillian Cantor

                                                         (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset)             

                                                            *Reklame*
                      Eksemplar fra Lindhardt og Ringhof - Udgivet 2018 - Roman - ★★★★★★/6


I 1938 møder vi Kristoff, som er i lærer som frimærkegravør hos familien Faber i Østrig. Kristoff forelsker sig i den ældste datter Elena, men han er ikke sikker på, at hans følelser er gensidige da hun virker underlig over for ham og forsvinder om natten for at mødes med Josef. Familien er jøder og en dag ser faren sig nødsaget til, at forlede sin familie på grund af krigen og sin tro. Sammen aften brænder en kirke ned og i den befinder faren sig og der er stor sandsynlighed for at han er omkommet. Kristoff må nu sørger for familien, men må se magteløst til den dag tyskerne kommer og tager moren til fange. Pigerne var heldigvis nået i sikkerhed, men det er kun et spørgsmål om tid før tyskerne vender tilbage, så pigerne må ombord på toget til England. Men Elena vender retur, da hun nægter at forlade landet uden sin mor. Kristoff, Elena og Josef, der er medlem af modstandsbevægelser, begynder at lave falske papir til jøderne for at hjælpe dem ud af Europa. Kristoff som samtidigt er blevet tvunget til, at lave firmærker for tyskerne, laver et tegn i mærkerne for, at jøderne de hjælper ved hvor de skal mødes. For tyskerne læser folks breve, så de kan ikke skrive det. 



I 1989 i USA kommer Katies far på plejehjem, da han er hårdt ramt af Alzheimer og Katie arver hans firmærkesamling, en ret stor en af slagsen. Hun aner ikke lige umiddelbart hvad hun skal med den, så hun kører den til vurdering i første omgang. Her møder hun Benjamin, som finder et glemt brev med et af de sjældne firmærker fra krigen. De bevæger sig nu ud på en rejse for, at finde ud af mere og brevet og ejerne til brevet, som de gerne vil finde. En rejse, der blandt andet fører dem til Tyskland lige efter murens fald og her lærer Katie en familiehemmelighed at kende. 



Hvad har de to historier med hinanden at gøre og hvad Katie finder ud af må du selv læse bogen for, at få svaret på, for jeg afslører det ikke. 

                                                      (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 


"Det glemte brev" er en vidunderlig fortælling, en fortælling der er skruret godt sammen og binder de to historier sammen på en rigtig god og troværdig måde. Jillian Cantor har skrevet en unik og rørende kærlighedshistorie om mod, venskaber på tværs af religion, om at hjælpe andre i nød og om at finde hinanden i en svær og vanskelig tid. 



Forfatteren skriver i et dejligt let sprog, der får siderne til, at vende af sig selv. Men det får selve historien dem nu også til, at gøre, for du vil bare have mere og mere jo længere du kommer i fortællingen. 



"Det glemte brev" kom noget bag på mig, da jeg ikke rigtigt vidste om bogen var noget for mig, men det vidste forlaget heldigvis, for de valgte at sende den som overraskelsespakke til mig. Og det er jeg så glad for, for ellers var jeg jo gået glip af denne virkelig smukke fortælling.



Jeg vil anbefale bogen til jer, der elsker en god kærlighedshistorie hvor der er så meget mere i end blot kærlighed i. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar