onsdag den 22. august 2018

Rygsvømmeren af Leonora Christina Skov

                                                                (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset)    

                                                                  *Reklame*
                          Eksemplar fra Lindhardt & Ringhof - genudgivet 2018 - Roman - ★★★★/6 


"Rygsvømmeren er Leonora Christina Skovs debutroman fra 2003. En drømmeagtig, intens fortælling om mennesker, der tidligt får deres liv slået i stykker, og om deres kamp for at overleve i en verden, der ikke genkender dem."

Vi møder den unge pige Cora, der prøver at finde sig selv, hvem er hun og hvem vil hun gerne være. Det er nemlig ikke helt nemt at være Cora, og der sker også nogen underlige ting omkring hende. 

Cora tager væk fra storbyen og ud på landet til en præstefamilie for, at undervise præstens tvillinger Alba og Adam. Børnene har ingen mor, da hun er gået bort, men deres moster bor på præstegården og ser sin afdøde søster i Cora. Alba har valgt ikke at tale, så Adam snakker for hende. Det er en lidt dysfunktion familie hun er endt i og det er ikke sikkert det kommer til at harmonier med Coras syn på omverdenen og sig selv for den sags skyld. 

                                                            (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

"Rygsvømmeren" er et intens bekendtskab at læse, den er drømmeagtig i sit udtryk, men bestemt også interessant læsning. Men den er også svær at sætte nøjagtige ord på for det virker som om at forfatteren gerne vil en hel masse med denne fortælling og gøre os læsere opmærksom på et eller andet, desværre fandt jeg aldrig ud af hvad det helt præcis var. Men på en eller anden måde fik den alligevel vækket en del følelser i mig og jeg kunne rigtig godt lide den følelse af tilfredshed den efterlod mig med. 

Jeg anbefaler bogen til jer, der har læst "Den, der lever stille" og er nysgerrig på resten af Leonora Christina Skov's forfatterskab. Selv glæder jeg mig til, at læse mere fra hendes bagkatalog. 


2 kommentarer: