onsdag den 6. juni 2018

I gode hænder af Christian Mørk

                                                      (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Eksemplar fra Gyldendal - Udgivet 2018 - Roman - ★★★★★★/6 


Mød Gustav, en 1. g'er, som er spinkel, usikker, har astma, der er så slemt, at det plager ham i hans daglige liv. Gustav er et let mobbeoffer for sin omverden og sine jævnaldrende og det går ikke altid stille for sig når de først går i gang med deres mobning. 


Gustavs mor er en smuk kvinde, som sidder i folketinget, så hun har ikke ret meget tid til ham, men hun vil gerne hjælpe ham i forhold til hans helbred, så hun sender ham af sted til den alternative behandler Agnes. Agnes er nummer et eller andet i køen af behandler, som Gustav har prøvet, så han tænker ikke at det hjælper, men han tager selvfølgelig af sted, for Gustav er kendt for, at gøre hvad der forventes af ham. 

Allerede efter første behandling ved Agnes kan han mærke en ændring i sin vejrtrækning og han bliver ved med, at komme hos hende. De to bliver venner, og inden Gustav får set sig om, er han en del af Agnes hemmeligheder. Hemmeligheder fra 2. Verdenskrig som for Agnes ikke vil være godt hvis det kommer ud. 

I forbindelse med sin behandling hos Agnes går Gustav igennem en voldsom personændring, men er det til det bedre eller værre? Ja døm selv når du har læst bogen. 

"I gode hænder er en roman om et særligt venskab på tværs af alder og køn. Det er en medrivende og dyb fortælling om en hemmelig fortid og en dramatisk fremtid, der bringer begge parter ud af deres velkendte og trivielle hverdag."

Christian Mørk har i min optik skrevet en af hans bedste romaner nogen siden. Den er velskrevet, spændende, morsom, barsk og tager hul på alvorlige emner, som forfatteren formår at føre til ende på en god og sober måde. Det er en roman i verdensklasse og det burde komme på alles læber og læselister. Jeg er vild med den! 

                                                         (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar