Hjemmet af Mats Strandberg

                                                          (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Eksemplar fra Modtryk - Udgivet 2017 - Gyser - ★★★★/6 

"Joel er modvilligt rejst tilbage til den lille by, han voksede op i. Han er nødt til at være forælder for sin mor, Monika, som nu skal flytte ind på demensplejehjemmet Fyrreskyggen.
På hjemmet arbejder Joels barndomsveninde Nina. De har ikke talt med hinanden, siden Joel flyttede for tyve år siden, og deres smertefulde afsked plager stadig dem begge to.
Monika bliver hurtigt dårligere, da hun flytter ind på afdeling D. Hun får voldsomme anfald. Hun ser ting, der ikke er der. Og hun kender til hændelser, hun ikke burde kende til. Det er næsten, som om noget ukendt har taget bolig i hende. Sådan er det med mange af hjemmets beboere.
Langsomt går det op for Joel og Nina, at der er andet og mere end demens på spil. De er nu nødt til at danne fælles front for at redde Monika og sig selv."

Joel er en afdanket dog clean stofmisbruger, bor i Stockholm, men er er nød til for en stund, at flytte hjem til den lille by, som han flygtede fra for tyve år siden. Hans mor skal flytte på plejehjem, og Joel er den som må søger for, at det sker for der er ikke meget hjælp at hente fra hans bror. Men det er ikke nemt, at befinde sig i en by hvor man ikke har lyst til, at være eller for den sags skyld skulle sende sin demente mor et andet sted hen end der hvor hun selv har lyst til at befinde sig.

I byen bor Nina, som er gift og har et barn. Hun er barndomsveninde til Joel, men de har ikke talt sammen eller set hinanden i de tyve år Joel har været væk. Hun arbejder på det hjem hvor hans mor skal flytte hen, og da det går op for hende at det er den familie, ønsker hun at arbejde om natten for så kan hun undgå Joel, eller det er i hvert fald hvad hun tror.

Hvad der er sket mellem Nina og Joel og hvad der sker på hjemmet, må du læse bogen for, at finde ud af. Men det er helt klart spændende og vildt finuligt. 

Med "Hjemmet" blev jeg aldrig for alvor bange, som jeg gjorde med Mats første bog "Færgen", men det er en virkelig god fortælling men den hører nok mere ind under kategorien spænding end gys. "Hjemmet" er velskrevet i et visuelt sprog, så bange eller ej, så får du altså billeder i hovedet. Sammentidligt med er Mats god til, at overdrive en del, så du føler, at du står lige midt i det hele. Det er sgu en genistreg, at kunne skrive på den måde. 

Jeg vil anbefale bogen til alle, der er vild med spænding og gys både på godt og ondt.