lørdag den 2. december 2017

Pagten af Michael Katz Krefeld

*Reklame*

Titel: Pagten
Forfatter: Michael Katz Krefeld
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2017
Eksemplar fra: Forlaget
Genre: Krimi
Serie: Ravn (5)
Bedømmelse: ★★★★★

Hvis du er godt i gang med Ravn-serie men mangler, at finde ud af hvem der dræbte Eva, så se at få læst "Pagten"!

Det er fem år siden af Eva blev dræbt og Ravn er stadig ikke kommet sig over det, og lever endnu i uvisheden om hvem, der dræbte hende. Han har sine formodninger, men forholder det sig nu også sådan? Ravn har sit virke som privatdetektiv, lever sammen med Møffe på deres båd og dagene går. En dag bliver Ravn opsøgt af Evas tidligere chef, som har noget at berette ham, der er tydeligvis fundet nye spor i sagen om Eva. Spor, der fører Ravn tilbage til en henvendelse og et andet dræb, som skete samme dag som Evas. En mand, som Eva skulle mødes med dør få timer før Eva - er der en sammenhæng eller hvordan? 

Jo mere Ravn graver i oplysningen jo hurtigere kommer han selv i søgelyset og bliver til en jaget mand. Han er så jaget, at han må indgå en alliance med sin fjende nummer et, den frygtindgydende og berygtede gangsterboss Kaminsky. Kaminsky sidder inde med en vigtigt og afgørende viden om mordet, som Ravn så desperate har brug for. Dog er der ikke noget som er gratis og i dette tilfælde er prisen 71 millioner kroner.

Hr. Krefeld har gjort det igen - skrevet en krimi, der er så velformuleret og spændende, at du ikke kan ligge den fra dig. Der er knald på lige fra start og det foresætter til der ikke er flere sider i bogen. Fortællingen er så nervepinende, at du sidder på kanten af stolen og bider negle mens du læser. Historien er simpelthen så intens, fremragende og vanvittig, at du bliver et med jagten på Evas morder. Michaels plot holder endnu engang i byretten for han er glimrende til, at skrive plots der vender alting på hovedet, så du sidder tilbage med en WOW-følelse efter endt læsning.

Jeg er endnu engang godt underholdt og glæder mig til næste bog fra en af Danmarks bedste krimiforfatter - vi har nogen stykker og Michael er højt på den liste i min optik :)  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar