søndag den 31. december 2017

Året der gik 2017

                                                              (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Her på årets sidste dag, er det tid til at gøre status over 2017. Et år der har budt på både op og nedture, men det er nok bare sådan mine år er, for når jeg kigger tilbage er der ikke mange år hvor der ikke har været begge dele. 

Det var året hvor jeg blev fastansat på min arbejdsplads efter at have været ansat on and off i godt 3 år i forskellige vikariater, det er så fed en følelse endelig at have fast job igen. Det har været en kamp siden jeg mistede mit job i 2011 efter et langt sygdomsforløb. 2017 blev det år hvor jeg fik læst 117 bøger, i forhold til sidste år hvor det blev 113 stk. er det jo ret vildt, at tænke på, at antallet stiger fra år til år. Dukkehusets anden beboer, den frække Hr. Helmig er blevet 7 år og har boet hos mig i 6. Det har også været året hvor jeg fandt ud af at Hr. Helmig også har boet et andet sted de sidste 5 år, ca. 50 meter fra dukkehuset. Han har boet hos en rigtig sød pige og hendes kæreste, her for nogen mdr. siden flyttede de og hendes mor flyttede ind. Lene hedder hun og er nu blevet Hr. Helmigs reserveremor, hun er rigtigt sød og er god til ham og han forguder hende og omvendt. Desværre har det givet ham stress, at der har været et skift i huset, men det er på vej retur og hans pels på inderlårene (som er der kattes stress sidder) er begyndt, at blive pænt igen.  

2017 har budt på en masse fede oplevelser af den ene og anden slags både alene og sammen med familie og venner. Blandt andet har jeg været i sommerhus med  en veninde, været en tur i Århus all-my-self, været på hyggeture til venner og familie på Fyn. Jeg har været til en del events i forbindelse med bloggen hvor jeg har mødt en masse skønne forfattere, forlagsfolk og andre blogger. Jeg været på Bogforum, været i biografen og teateret et hav af gange, har endnu en gang været frivillig på Sjællandsfestivalen og ellers bare levet livet :) 

2017 har været et år hvor Livet i dukkehuset, som blog for alvor er kommet vidt omkring og bliver citeret flere steder, både på nettet, plakater, aviser osv. Det var også året hvor bloggen for første gang blev trykt på en fysisk bog. Jeg bliver glad indeni  hver gang jeg ser det rundt omkring men jeg har endnu ikke vænnet mig til det og ved ikke om jeg nogen siden kommer til det. Men jeg er en stolt blogger hver gang jeg får øje på Livet i dukkehuset et eller andet sted. 

Desværre var 2017 også året hvor jeg mistede min højtelskede morfar, han døde i sommers efter et kort sygdomsforløb. Han er meget savnet og det har været et underligt halvt år, hvor jeg prøver, at vende mig til, at han ikke længere er tilstede når vi er samlet. Ca. 1 ½ mdr. efter at morfar var blevet bisæt, får min mormor en melding om, at hun er blevet ramt af sygdom og der ikke er noget lægerne kan gøre, da hun er så meget oppe i årene som hun er. Så føler lidt, at det hele er meget uretfærdigt. 

Nu ser jeg frem til et nyt år, som starter med en miniferie i Januar til Båstad i Sverige sammen med min veninde Lotte. Det skal nok blive godt og jeg glæder mig til, at komme lidt væk. 

                                                         (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

                                                                (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

                                                              (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

                                                                     (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

                                                              (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

I ønskes alle et vidunderligt nytår og tusind tak fordi I læser med her på bloggen ☺




4 kommentarer:

  1. Kære Sascha,
    du skal have hjertelig tak for alt, du har delt i 2017 herinde, hvor jeg har nydt at læse med :-)
    Du ønskes et godt og lykkebringende nytår samt et 2018 fuld af gode læseoplevelser <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise
      Tusind tak for at du følger, læser og kommentere, det betyder meget.
      Du ønskes også et godt nytår og jeg glæder mig til at læse med ovre hos dig.

      Slet