onsdag den 28. juni 2017

Lejligheden af S. L. Grey

                                                     (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Reklame

Lejligheden - S. L. Grey - Gads Forlag - Udgivet 2017 - Eksemplar fra forlaget
                                                 ★★★★★★

En vanvittig klam og spooky fortælling - jeg ryster stadig af skræk!

Alt burde være godt for Stephanie og Mark. De er gift og har en skøn lille datter Holly. Men for ikke så længe siden var de udsat for et hjemmerøveri i deres hus i Cape Town. De er begge hårdt ramt og har svært ved, at få hverdagen til, at fungere igen. 

En aften hvor de har besøg af Carla og hendes unge ven, kommer de til, at tale om, at det måske var en mulighed, at rejse lidt væk. Det har de dog ikke rigtig råd til, da Stephanie er hjemmegående og Mark ikke lige får så mange jobs ind p.t. Carla tilbyder, at låne dem pengene men de takker pænt nej.

Stephanie kan ikke ligge tanke fra sig og begynder, at søge efter par som vil bytte hus i en uge. Der går ikke længe før hun får en henvendelse fra Petit-parret i Paris. De aftaler detaljer og så videre. Nu skal Stephanie bare skaffe pengene og have fortalt Mark det. Hun ender med, at låne pengene af sine forældre, som også tager sig af Holly i den uge, de skal være væk. Stephanie ville gerne have haft Holly med, men det synes Mark er en dårlig ide.

Parret ankommer til Paris til en ferie, der burde være romantisk og godt for dem. Men lejligheden de skal bo i er ikke hvad Petit-parret har udgivet den for, at være. Og deres ferie forløber ikke som planlagt. 

"Pariser-lejligheden viser sig at være som en ond drøm: ildelugtende og nedslidt med jernskodder for vinduerne, og de øvrige lejligheder i ejendommen står tilsyneladende tomme. En mørk stemning lægger sig om dem, og det er, som om den nægter at slippe sit tag i Mark. Hans opførsel bliver mere og mere foruroligende, og snart må Stephanie tage drastiske metoder i brug for at beskytte sig selv og sin lille datter..."

COME ON denne fortælling er klam! Den er overraskende god og tog en drejning jeg ikke havde forventet. Den er nervepirrende, spooky og totalt godt skrevet. Forfatteren har skrevet en bog hvor der hele tiden sker noget, og den bliver hverken kedelig eller lang. Handlingen er skuret rigtig godt sammen og den giver dig lyst til, at finde ud af hvad der foregår og hvorfor Mark ændrer sig så vildt under opholdet i Paris. 


"Nu er den hos jer" 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar