tirsdag den 23. maj 2017

Advokatens marionetdukke af Pernille Vørs

                                                                                  (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Advokatens marionetdukke - Pernille Vørs - Forlaget Drømmefangeren - Udgivet 2017 - Eksemplar fra Forlaget -                                               ★★★★

Jannik og Isadora er tilbage i en afslutning på fortællingen om dem!

Her i andet og sidste bind om Jannik og Isadora, kendt som Victoria i bind et, er der gået et stykke tid efter, at vi slap dem i første bog. Isadora har fundet en ny mand da hun var blev træt af, at vente på Jannik og hun mener, at hendes søn har brug for en stabil mandsperson i sit liv. Isadora elsker ikke Henrik, som han hedder, men mener, at det må komme med tiden. Henrik ved ikke noget om Isadora's fortid, men da Jannik dukker op igen ved et til tilfælde den aften hvor Henrik frier til Isadora, og han ser de to sammen ved han, at han skal kæmpe for, at beholde hende i sit liv.

Isadora gør hvad hun kan for, at holde fast i sin beslutning om, at det er slut med Jannik og hun vil giftes med Henrik. Jannik giver sig dog ikke så let og stiller et ultimatum op for hende. Fortæl Henrik om din fortid eller vær min slave i 40 dage.

"Advokatens marionetdukke" handler om tilgivelse, kærlighed, besættelse og selvfølgelig erotik. Pernille har skrevet en skøn afslutning på historien om de to hovedpersoner, dog sad jeg tilbage med en "HVAD SKETE DER LIGE DER" følelse, da jeg læste epilogen, for den hænger i min optik slet ikke sammen med resten af bogen. Det synes jeg lige et øjeblik var irriterende for min læseoplevelse, men når det er sagt, så synes jeg i bund og grund historien hænger godt sammen med bind et, og Pernille er god til, at beskrive hovedpersonerne og deres udvikling fra bind et til to, på en velskrevet facon, som giver en lyst til mere jo længere du kommer i fortællingen. 

Lige som jeg skrev i anmeldelsen af Advokatens drømmefanger er den hurtigt læst, igen nok på grund af genren, men også fordi det er en historie med bid i og en kærlighedshistorie, som er smukt fortalt.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar