mandag den 13. februar 2017

Maestro af Geir Tangen

Maestro - Geir Tangen - Forlaget Modtryk - 5/5 stjerner - Udgivet 2017 - Eksemplar fra Forlaget.

Ahh men altså, det er simpelthen en af de bedste krimier jeg længe har læst, ville gerne give den meget mere end 5 stjerner!

Geir Tangen har i sin debutkrimi, skrevet en total gennemført spændende og vanvittig sindssyg fortælling, som jeg kunne sluge på et par timer, og mere har jeg nok ikke brugt sammenlagt. Men desværre måtte jeg på grund af tiden dele den op over flere dage. Plottet er simpelthen ikke til at regne ud, hvad der sker og hvem der udfører mordene er da slet ikke til, at finde ud af. Jeg er total fan og glæder mig til fortsættelsen.

I "Maestro" møder vi journalist Viljar og efterforsker Lotte. Viljar modtager en mail på sit arbejde fra en, der forudser et mord, han tager den ikke særlig alvorlig. Men da der dagen efter bliver fundet en kvinde myrdet og det til forveksling ligner det forudset mord, som mailen handler om, tager han alligevel kontakt til politiet. Efterforsker Lotte Skeisvoll bliver sat på sagen og hun arbejder mod tiden, for Viljar modtager flere mails med forudsigelser om mord, som vil blive begået. Og morderen arbejder hurtigt. Langsomt går det op for begge hvordan det hele hænger sammen, men kan de nå at stoppe morderen inden endnu et mord eller flere bliver begået.

Maestroen kan mærken af tiden er ved at rande ud, og han vil gerne huskes i eftertiden, så han vil begå et sidste mesterværk inden det er for sent. Han har det klappet og tilrettelagt, nu skal det bare føres ud i livet. Og heller før end senere.

Forfatteren har skrevet en krimi fuld med spænding og ikke mindst mord, en del af dem faktisk. Forfatteren fører os gennem et spind af løgne og fortielser og gennem en labyrint af overraskelser gang på gang. Geir Tangen har i min optik skrevet en mesterlig krimi og er på højde med vores helt egen Jussi Alder-Olsen. Godt gået!

2 kommentarer:

  1. Tuuuuusen takk! En fantastisk fin tilbakemelding som gir meg mot og lyst til å skrive videre. Neste bok "Hjerteknuser" er ferdig skrevet og kommer ut i Norge i mai, så her kommer det mer .... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar, betyder meget når I forfattere melder tilbage :)

      Slet