lørdag den 28. januar 2017

Kaninjægeren af Lars Kepler

Kaninjægeren - Lars Kepler - Forlaget Gyldendal - 5/5 stjerner - Udgivet 27. Januar 2017 - Eksemplar fra Forlaget

"Kaninjægeren fortsætter der, hvor bestselleren STALKER sluttede" står der på bagsiden af bogen, og det skal jeg da lige love for den gør. Der er knald på fra side et og faktisk lige frem til sidste side. Lars Kepler er tilbage med indtil videre det bedste bog i serien om Joona Linna. Endnu en gang har Kepler skrevet en bog der fænger, en bog hvor plottet holder hele vejen igennem og en bog hvor Kepler endnu en gang tager dig i en vis bagdel, for hold nu op, de overrasker gang på gang.

Joona Linna har nu siddet i det topsikret fængslet Kumla i to år, da han får et meget uventet besøg og under dette besøg bliver bedt om hjælp til, at stoppe en morder, en ret så gådefuld morder. Morderen går under navnet Kaninjægeren, til de mord, som indtil er blevet begået har morderen spillet en kendt børneremse om 10 små kaniner.
TV-kokken Rex Mûller bliver ved et tilfælde placeret lige midt i begivenhederne og kommer hurtigt i politiets søgelys. Men har Rex noget med morderne af gøre eller er det tilfældighederne, der gør, at han var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Jeg er og bliver kæmpe fan af Lars Kepler -  pseudonym for ægteparret Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril. Parret er eksperter i at skrive krimi på et meget højt niveau, som kun meget få kan. Bogen er skrevet i den sædvanlige Keplerstil - nemlig med et letlæseligt og bundsolidt sprog. Endnu en gang har de mestret en page-tuner, og med denne kan man vist roligt sige, at et nyt krimi-år er skudt i gang med et brag.

"Kaninjægeren" er sjette bind i serien, og gør jer selv den tjeneste, kære læsere, at begynde med bog et, hvis I endnu har disse fantastiske bøger til gode. For i denne er der ret så mange underforstået ting med, som ville være svære at forstå og få mening med, hvis man hopper med på serien herfra.



2 kommentarer: