mandag den 22. august 2016

Fødselsdagsbøger 2016

                                                                                  (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

På fredag har jeg fødselsdag og jeg indrømmer gerne, at jeg er VILD med at have fødselsdag. I LOVE IT :) Jeg har fri på fredag og mine søde forældre kommer på besøg fra Fyn og bliver til lørdag, dejligt, glæder mig, det er længe siden de sidst var herover. Jeg har planlagt en hyggelig frokost i Karrebæksminde, hygge på terrassen og grill om aftenen - håber vejret er med os.

Søndag d. 14. Aug. holdte jeg venindefødselsdag, desværre var der en del som ikke kunne komme, I var savnet. Men jeg hyggede mig med dem, som kom, og havde en skønherlig dag. Tak for besøget og gaverne som kan ses på de følgende billeder :)


                                                                       (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Af min vidunderlige kollegaveninde Betina fik jeg et gavekort, hvor hun havde skrevet: "Nu har du set filmen, så nu køber du bogen" - som skrevet så gjort, der er tale om "Bogtyven", som for øvrigt har stået på ønskesedlen i mange år. Ud over den købte jeg også "Den store Gatsby" for gavekortet.

                                                                         (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Af den skønne Maria fra Hyggemoster fik jeg også et gavekort, og der fik jeg endelig fat i "Historien om A.J. Fikrys liv". Den glæder jeg mig vanvittigt til, og har store forventninger til den.

                                                                      (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Fra min dejlige madklub glædede de skønherlige kvinder Jeanette og Lene mig med deres besøg, de havde købt "Huset Longbourn" til mig. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg er vild med Jane Austen og hendes romaner. Denne er en ny-skrivning hvor vi følger tjenestefolkene fra "Stolthed og fordom".

Endnu en gang tak for besøget og gaverne, glæder mig over hver og en :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar