tirsdag den 12. april 2016

Efter dig af Jojo Moyes

Efter dig - Jojo Moyes - Cicero - 3/5 stjerner

Inden jeg gik i gang med denne var jeg ikke helt sikker på, at det var en historie jeg havde lyst til, at læse eller om det i det hele taget var en bog, som der burde være skrevet. Men indrømmet den voksede lidt på mig, jo flere sider jeg fik vendt. Jeg er på ingen måde lige så glad for som for mig før dig - men bogen kom efter det.

Da jeg var færdig med Mig før dig, var jeg meget rørt og som man kan læse i mit indlæg om den, havde jeg været hele følelsesregisteret igennem. Det var jeg ikke denne gang. Og egentlig synes jeg historien om Lou var slut der. Men på den anden side var det da okay at læse om hvad der videre skete med hende.

Vi møder igen Lou 1½ år efter Wills selvmord. Lou er endnu ikke sig selv og er ikke kommet over Will endnu. Lou har været ude og rejse og har nu slået sig ned i London, hvor hun bor i lejlighed hun har købt for de penge hun arvede efter Will. Lou arbejder på en bar i lufthavnen og lever et ret kedeligt liv lige indtil den dag hun kommer galt af sted. Så sker der da lidt i hendes liv igen, jeg vil ikke afslører for meget her, men der dukker en uventet person op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar