lørdag den 19. december 2015

Sårbare sind af My Buemann

Sårbare sind - My Buemann - I DO ART books - 5/5 stjerner - eksemplar fra forlaget

Med fare for, at komme til. at lyde som en stor takketale, bliver jeg altså nød til at takke forfatteren My Buemann for denne fantastiske bog. Jeg vil også takke de seks helt almindelige mennesker, som tør at stå frem og fortælle deres historie, uden jer havde bogen ikke været til. TUSINDE TAK!
(Som den opmærksomme læser har opdaget har jeg brugt ordstillingen almindelige mennesker, for i min optik er de som alle andre, selvom de lever med en psykisk sygdom).

I "Sårbare sind" møder vi seks fortæller: Lars, Mads. Michael, Sidsel, Kim og Marie. De har det tilfælles at de alle lever med en psykisk lidelse men derudover er deres livsfortællinger meget forskellige. De er alle virkelige modige og hudløse ærlige i deres fortællinger, det må der ikke herske tvivl om. Det skinner så meget igennem jo længere du kommer i hver historie.

De seks fortællinger rammer dig som læser på hver sin måde. Nogen mere end andre. Den første jeg læste var Lars' og jeg tudede og tudede for hans historie gjorde et eller andet ved mig. Og den sidder stadig dybt i mig. Da jeg læste Sidsel's havde jeg det som om jeg havde mødt hende rigtigt, jeg følte at jeg kendte hende og hendes historie. Mads kender jeg fra mit frivillige arbejde, så hans historie har jeg hørt flere gange, men til trods for det bliver jeg stadig ramt af hvor stort et menneske han er. Og hvor meget han rummer. Marie slutter sin historie af med at sige: "Mit mentale og fysiske batteri er mindre end andres, og det tager længere tid at lade op." Og hun har så evig ret, når du lever med en psykisk lidelse bruger man så mange kræfter på at være til, så man har brug for længere tid til at komme i gang igen, når batteriet er brugt op. 

I min verden er "Sårbare sind" den bog der manglede i forståelsen på mennesker der lider af psykiske sygdomme. Der findes et hav af bøger - fagbøger såvel som personlige historier - men denne er den bedst skrevne jeg endnu er stødt på, og det er en del efterhånden. My Buemann har formået at få de helt rigtige vinkler med fra de seks fortællinger, som gør at bogen giver dig lyst til at vide mere. Den giver dig lyst til at være med til bryde tabu omkring emnet.
  
Gennem hele bogen har forfatteren selv lavet illustrationerne - og de er altså vildt flotte. Elsker at de er holdt i sort/hvid, for det fortæller så meget.





2 kommentarer: