lørdag den 13. juni 2015

Glem det - Dårligt nyt - En smule håb af Edward St Aubyn

                                                                     (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Glem det - Dårligt nyt - En smule håb - Edward St Aubyn - Gads Forlag - 3/5 stjerner - Anmeldereksemplar

Patrick Melrose romanerne.

I "Glem det" møder vi Patrick som 5 -årige. Hans forældre skal holde et middagsselskab, og vi følger ankomsten af gæsterne og forberedelserne til middagen. Vi hører om hvilket svin faren er - han er ond ved moren og voldtager sin søn.

I "Dårligt nyt" er Patrick blevet 22 år og bosat i London. Han er på vej til USA for at hente sin far hjem som er død. Patrick er ret rig og smider om sig med penge. Han er narkoman og lever for det næste fix.

I "En smule håb" er Patrick en del fattigere, clean og på vej til et selskab i den britiske overklasse. Han har ikke det store tilfælles med disse mennesker andet end han kender dem gennem sine forældre.

Under min læsning af disse tre romaner var jeg til tider glad for dem men til andre var jeg sådan lidt "nå-artigt". Jeg blev til tider forvirret og synes der var vildt mange personer at holde styr på. Men når det er sagt synes jeg de er velskrevet og virkelig godt fortalt. Den "scene" hvor Patrick bliver voldtaget af sin far er noget af det mest barske og uhyggeligt jeg endnu har læst, men synes det giver et meget godt billede af hvor Edward St Aubyn skriver. Alle tre bøger handler om den britiske overklasse og hver bøger omhandler kun en dag eller et par dage, så det er korte "scener" vi får af Patrick liv, men alligevel føler jeg at man kommer til at kende ham.

Jeg kan ikke vente til de sidste to bøger udkommer! Glæder mig til at få resten af historien om Patrick.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar