fredag den 17. april 2015

Straf af Håkan Nesser og Paula Polanski

                                                                (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Straf - Håkan Nesser og Paula Polanski - Modtryk - 4/5 stjerner -anmeldereksemplar

Krimi/thriller og gætteleg er en god kombination. Og den kombination er der i Straf. Hold nu op jeg har hele vejen igennem historien gættet og gættet og været overbevidst om, at jeg nu havde regnet plottet ud plus regnet ud hvem Paula Polanski er - men nej nej jeg blev noget overrasket til sidst da det blev afsløret, for selvfølgelig var jeg helt forkert på den. Men det gør kun bogen bedre i min optik. :)

Straf handler om Max, der er forfatter til en del bøger, en dag modtager han et brev via sit forlag fra en gammel ven Tibor - eller var de nu venner - om at han har brug for at hans hjælp, men til hvad siger brevet ikke noget om. Max tager kontakt til Tibor som udlevere ham en stak papir, som viser sig at være en beretning fra Tibors liv. Max forlader Tibor med ordene: "du vil vide hvad du skal gøre og du skylder mig det". - Skylder og skylder tænker Max, bare fordi du reddede mit liv to gange da vi var børn. Men om ikke andet bliver Max nysgerrig og draget af Tibor beretningen. Men hvad er det han skal gøre og hvorfor og hvem er Paula og hvorfor bliver hun draget ind i historien? Læs bogen og se om du kan regne det ud :)

"Straf" er yderste velskrevet, der er tænkt over handlingen som er dyb og så kører det bare i et vildt højt tempo som gør spændingen virkelig god.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar