lørdag den 6. september 2014

En flænge i himlen af John Green

                                                        (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

En flænge i himlen - John Green - Politikkens Forlag - 334 sider

Da jeg startede på bogen og var nået godt 20 sider ind i den tænkte jeg, at jeg nok skulle være 20 - 25 år yngre for, at synes at denne bog var mig. Men INDRØMMET jo længere du når ind i den jo mere lige meget bliver det om du er 15 eller 40 år. For hold nu op den er fantastisk! Den er desværre hurtigt læst, da den er let læsning og lige til at gå til. Men skidt med det for du vil alligevel også gerne finde ud af hvad der sker med Hazel og Augustus - lever de stadig når du når sidste side af bogen.

Hovedpersonen i historien er Hazel på 16 år og har kræft i lungerne, så hun går med iltapparat. Hver onsdag går hun i selvhjælpsgruppe i en kælder under en gamle kirke. En dag møder hun Augustus, som egentlig kommer der for at støtte sin ven Isaac. Augustus lider også af kræft og har blandt fået det ene ben fjernet. De to bliver venner og ender med at forelske sig i hinanden.

En flænge i himlen er en bog om kærlighed, om at være ramt af en dødelig sygdom men stadig med håbet og modet til at leve livet.  Det er en bog hvor du bliver ramt på hele følelsesregisteret - jeg både smilede og græd - græd nok mest. For synes altså den er brask.

Hvad siger I kære læser, har I læst bogen og hvad synes I?

2 kommentarer:

  1. Åh, den bog flåede mig i småstykker sidste år, og jeg bliver stadig lidt trist, når jeg tænker tilbage på den. Den er så fin og velskrevet. For nøj, hvor kan John Green altså skrive!

    Skøn anmeldelse af en skøn bog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er en rigtig god forfatter, skal bestemt også læse noget mere af ham :)

      Slet