onsdag den 2. november 2016

Bloggeradvent 2016: Præsentation #1

Snart er det første søndag i advent og inden vi får set os om er det jul. Sidste år deltog jeg i Bloggeradvent, som Jeanette har startet, for første gang og jeg synes det var så hyggeligt, at jeg har valgt, at være med igen i år.

Jeg skal i år sende gaver til Michelle og jeg er så småt begyndt, at lave dem klar, har fået købt lidt mere i dag, håber bare tingene kan bruges. :)

Jeg vil nu lave en lille præsentation af mig selv til ære for Janni, der skal sende pakker til mig. Men selvfølgelig også til alle jer andre, der kunne være interesseret i hvem jeg er og hvad mit forhold til jul er.

                                      Hvem er jeg:

Mit navn er Sascha og jeg er 42 år gammel, muligvis en af de ældste deltager i år :) Jeg uddannet pædagog og arbejder på et bofællesskab for udviklingshæmmende, hvor jeg er tilknyttet det team hvor der bor seks unge med autisme, et vanvittig spændende job, som jeg er meget glad for. Derud over er jeg blogger, katteejer, og vild med litteratur.
Jeg er meget aktiv socialt men jeg holder meget af at gå i hi og finde min indre ro, på de dage trækker jeg stikket til omverden og er bare til uden at være til.

                                                     Hvad betyder julen for mig:

Jeg synes julen er hyggelig og bruger den gerne i selskab med mine forældre når jeg ikke arbejder. Sidste år var jeg på job d. 23-24 og 26 dec. og da min familie bor på Fyn, så jeg dem slet ikke i juledage sidste år. Som det ser ud lige nu skal jeg i år arbejde d. 23, 25 og måske den 26, så mine forældre kommer til Sjælland d. 24 for at holde juleaften hos mig :)
Jeg pynter altid op til jul d. 1. søndag i advent, i år skal jeg dog til barnedåb den dag, så det bliver nok først dagen efter. Jeg har kun julepynt fra Trip Trap, da jeg samler på deres nisser, især årets nissepar.

                                                  Julefacts om mig:

1. Jeg er god til at glemme at købe kalenderlys, så når jeg kommer i tanke om det, kan jeg som regel ikke få et.

2. Jeg er ikke så vild med det traditionelle juleslik, men elsker til gengæld nødder og mandler.

3. Jeg bliver aldrig vegetar for ELSKER and med alt hvad der hører til- Og det er ikke jul uden and.

Det var min præsentation og så glæder jeg mig vildt meget til at vise mine adventgaver frem :)


5 kommentarer:

  1. Såå hyggeligt at du er med igen, det er ved at være en dejlig tradition og elsker bare det hele. At følge med hos alle, lære de nye bedre at kende, se hvad i finder på osv..

    Knus Jeanette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen så hyggelig en tradition, dejligt du afholder den igen :)

      Knus

      Slet
    2. Det skal fortsætte for evigt.. ha ha :P

      Slet
  2. For mig står den på aftenvagt fra 21 til 25 december - men så har jeg jo fri næste år (:

    - K

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at kunne se frem til at holde fri næste år 😀
      Jeg kan faktisk godt lide at arbejde i julen, synes der er en helt anden stemning i huset og ro over beboerne.

      Slet