torsdag den 19. november 2015

Vægttab #3 - Når stressen spiller ind


Py-ha......det går ikke ret godt med vægttabet for tiden - jeg får ikke trænet og jeg får ikke spist ordenligt. Det er noget rigtigt møg! Og jeg er simpelthen så træt af mig selv - for jeg kan jo mærke det med det samme. Jeg er træt, uoplagt, sover dårligt og har megahovedpine temmelig tit. Nu har det stået på i to/tre uger og fra på mandag skal der gang i træningen igen. Kosten skal der gang i fra i dag!

Jeg lider jo af stress og det er ret slemt lige for tiden, jeg er kommet ind i dagpengesystemet igen, hvilket også betyder at jeg er på jagt efter et job. Jeg arbejder dog som tilkaldevikar på mit gamle arbejde, men der er ikke timer nok til at jeg kan leve af det, så jeg bliver nød til at få dagpenge ved siden af. Og det betyder lige som også at stressen tager over, for der er jo en masse krav du skal overholde og møder du skal deltage i. Så lige for tiden er er der for lidt timer i døgnet hvis jeg også skal nå at træne. Men stressen er lidt på retur igen, jeg har fået lavet struktur på mine dage igen og alle mine gule to-do-lister er igen en del af min hverdag, så jeg når det jeg skal og alt bliver skrevet ned. Det er en nødvendighed for mig.

Det kan være meget svært at tabe sig når man lider af stress og jeg har heller ikke tudet gå på vægten for er sikker på jeg har taget på. - Men den skal også besøges på mandag, for det nytter jo ikke noget.

1 - 2 - 3 op på hesten igen :)


3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  2. Nemlig, op på hesten igen :-) der er ikke noget mere stressende end at være på (supplerende) dagpenge! Alle de (åndssvage) møder og de ansøgninger der skal skrives. Det er supersvært at finde ro til noget som helst! Jeg var også på supplerende dagpenge i en periode, men valgte dagpengene fra, da jeg fandt ud af, at selv om der var uger, hvor jeg ikke fik suppleret med dagpenge, talte ugerne alligevel i regnskabet. Og jeg knoklede løs for at tjene penge, og måtte gå til møder og skrive ansøgninger på jobs, jeg overhovedet ikke var interesseret i at få...
    Held og lykke med det hele :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, det er simpelthen så svært at få det hele til at gå op i højre enhed, og finde ro og tid til det hele.
      Mange tak :)

      Slet