lørdag den 22. august 2015

Min passion (eller en af dem)


Her i det lille dukkehus er der kommet en ny passion til - nemlig YOGA - hold nu op hvor jeg nyder det, det giver mig så meget både fysisk og psykisk. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er overvægtig og at jeg kæmper en lang og sej kamp for at komme af med nogen af de mange kiloer, så ud over at gå og cykle ture, havde jeg brug for noget andet også, noget som kan være med til at gøre mig mere smidig og stærkere. Derud over lider jeg at stressrelaterede depressioner, så det måtte også godt være noget, der kunne hjælpe mig mentalt. Og lige netop disse problematikker er YOGA gode til at afhjælpe. Jeg har dyrket det i godt og vel 3-4 mdr. nu og jeg kan klart mærke fremgang fra gang til gang. Jeg kan også mærke en forskel i hverdagen, jeg har meget mere energi og overskud end ellers.

Jeg dyrker YOGA i Slagelse i et nyoprettet centeret, som hedder Pranahuset - de har flere afdelinger blandt andet Pranagym, som er dem der tilbyder YOGA  -læs mere her om hvad de kan tilbyde. Jeg er meget glad for at komme i huset, der er en god stemning og du føler dig velkommen fra dag et af. Et sted hvor alle er fælles om noget og hvor du kan komme som du er og være den du er- ingen ser underligt på dig fordi du har en del kilo for meget.

Der er lang vej endnu før jeg kan YOGA hundrede procent og uden hjælpemidler (klodser, puder, bælter osv), men så længe det giver mig det jeg har brug for, er det ikke et problem for mig, at være nød til at bruge de der hjælpemidler.  Min fortrukken instruktør Karen, er simpelthen så god til at komme med alternativer til hvordan du kan lave øvelse selvom din mave er vejen eller hvad årsagen kan være, måske handler det bare om at dit ben skal 2 millimeter længere til højre. Derud over er hun god til lige at presse dig lidt mere, men på en virkelig god måde og med et smil på læben. Karen er SKØN!

JEG ELSKER YOGA ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar