søndag den 31. august 2014

Min uge 35

En uge med arbejde, træning, fødselsdag, ejerskifte, sygdom og en kat :)

En uge hvor der kom et brev om, at den bygning jeg bor i er blevet solgt. Jeg må indrømme, at jeg gik i panik, for hvordan forholder jeg mig lige til det. Jeg har haft kontakt med Lejernes LO og fik stillet en masse spørgsmål som jeg heldigvis også fik svar på. Der var så nogen ting, som jeg skulle se og få styr på inden ejerskiftet sker den 1/10-14. Jeg har ringet og ringet til nuværende ejer, men der sker ikke rigtigt noget i sagen p.t for han ringer ikke tilbage. Han får til i morgen eftermiddag og derefter kimer jeg ned indtil han vil snakke med mig.

Det har også været en uge hvor jeg fyldte år, hele 40 år denne gang. Selve dagen var stille og rolig med et par besøgene. Jeg holdte selve festen sidste lørdag. Jeg holder utrolig meget af begrebet fødselsdag og ideen om, at netop den dag er min og KUN min! Det er mig, som bliver fejret og det mig det hele handler om, kan jeg godt lide :)

Ugen har også budt på arbejde og træning plus sygdom. Jeg måtte melde mig syg til min dagvagt i går. Jeg har gået nogen dage og haft en underlig mave og resultatet af det kom så fredag aften/nat. Men er heldigvis klar igen i morgen:)

Hr. Helmig, dukkehusets søde kat, er begyndt at være mere hjemme eftersom det er blevet mildere i vejret. Det nyder jeg godt af for så kan der blive nusset og puttet til den store guldmedalje.

Hvordan har jeres uge mon været?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar