søndag den 10. august 2014

Min uge 32

Søndag er for mig en dejlig dag, det er nemlig den dag jeg laver min ugentlige opdatering fra dukkehuset til jer søde læser :)

Denne uge har stået på en for mig stor og grænseoverskridende beslutning, som der så blev ført ud i livet for første gang i mandags. Som nævnt flere gange her på bloggen, så er jeg jo i gang med et større vægttab, så for mig var det vigtigt, at der skete noget nyt på motionsfronten. Og det er, at jeg skulle starte i motionscenteret, så i mandags efter arbejde og hygge ved en veninde, havde jeg en prøvetime - hold nu op det var en grænse der skulle overskrides for vildt - men jeg klarede det og meldte mig efterfølgende ind og har været der tre gange i ugens løb. Jeg har meldt mig ind i et lille lokalt centeret i den by jeg arbejder i, og det virker som et godt og trygt sted at være.

Ellers har denne uge udover motion stået på arbejde, afslapning og hygge. Jeg har haft fri onsdag og torsdag som de eneste dage, så onsdag tog jeg tidligt af sted for at træne med en veninde inden hun skulle møde på arbejde. Resten af dagen stod på afslapning og tøjvask. Torsdag cyklede jeg en lang tur, fik bagt for første gang i virkelig lang tid, læste en god bog og ellers bare nød mit eget selskab :)

Tirsdag aften skulle en veninde og jeg til Helsingør for at se et teaterstykke, det var en sjov og hyggelig aften, men stykket var virkelig dårligt og jeg kan slet ikke genfortælle det for det var så rodet og umuligt for mig at følge med i.

I dag var jeg så heldig, at da jeg havde fri lå der en besked fra min skønherlige kammerat Søren om hvad jeg lavede, for han ville kigge forbi til en tår kaffe, det er så dejligt med "uventet" besøg :) Elsker det!

Hov var lige ved en glemme ugens opdatering fra dukkehusets anden beboer, han har det godt og kommer da jævnligt hjem for at spise og blive nusset. Glæder mig lidt til det bliver klogere i vejret så han vil være inde i nogen flere timer af gangen :)

Lidt billeder fra ugen i det lille dukkehus:

 Banker mig veninde Helle i Scrabble :)

 Min indmeldelse til motionscenteret

 Et af ugens besøg af Hr. Helmig

 Det brød jeg bagte den anden dag

Fra dagens besøg

Hvad med jer søde læser, hvordan er jeres uge gået? :)



2 kommentarer:

  1. Åh, det er så hyggeligt at spille scrabble :D

    - Anne

    SvarSlet
  2. Det er det bestemt. Elsker at spille brætspil :)

    SvarSlet