tirsdag den 1. juli 2014

"Labor day"

Som nævnt i et tidligere indlæg lige her omkring :) havde jeg fornøjelsen af, at være i biografen i fredags og se "Labor Day".  Jeg må indrømme, at som altid når jeg skal ind og se en film, der er med i Biografklub Danmark så sætter jeg mig ikke så meget ind i hvad jeg skal se. Jeg ender som regel altid med at blive positivt overrasket. (jeg er jo med i BKD, netop for, at se film jeg normalt ikke ville se).

Og jeg blev virkelig oprigtigt glad for, at netop denne film er med. For hold nu op hvor er den skøn. Jeg blev sgu lidt småforelsket i ham fangen, som er stukket af fra fængslet. Sikker en sympatisk mand.

Labor Day handler om en mor og hendes søn, som lever et ret ensomt liv. Moren er depressiv og kommer kun ud en gang om måneden for at handle, og det kræver virkelig sit. En dag møder de en mand, som kræver at få et lift, han er stukket af fra det nærliggende fængsel, og har brug for et skjulested. Han ender med at blive ved familien over Labor Day weekend.
Labor Day er en kærlighedshistorien men også en fortælling om det at være ensom og leve med angsten og depressionen.

KÆRE LÆSER af Livet i dukkehuset, SKYND JER EN TUR I BIFFEN INDEN DET ER FOR SENT :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar