mandag den 7. juli 2014

Billedkunster Birgitte Gryd

Jeg var så heldig i December sidste år, at få en pakkekalender af Inge, og sikker en vidunderlig ting, at kunne stå op til en pakke hver dag i 24 dage :) Pakken den 24. var en smartboks med en oplevelse for 2 og den var jeg slet ikke i tvivl om skulle deles med netop Inge. I går skulle vi så indløse den. Vi havde valgt, at vores oplevelse skulle være et besøg ved billedkunster Birgitte Gryd, der holder til i Frøslev Gl. Mølle mellem Ringsted og Haslev. I den Gl. Mølle har Birgitte indrettet sit showroom og atelier.  Se mere om Birgitte på hendes hjemmeside :)

At møde Birgitte og høre hende fortælle om sit liv som kunster, om hvor hun får sin inspiration og om hendes arbejde, var en helt igennem skønherlig oplevelse. En kvinde jeg kunne lytte til i timevis.

Birgitte maler mennesker og hun finder sin inspiration i dansen og bevægelsen og på sine mange rejser ud i verden, hvor hun gerne maler de mennesker hun møder på sin vej.

Til slut en lille billede serie fra dagen:

 Den altid så charmende Inge ;)

 Dette billede forelskede jeg mig fuldstændigt i. Fås til den nette sum af 22.000 kr. (må blive når jeg har mødt en rig mand)



Med i smartboksen var der en flaske kunstervin - glæder mig til at smage den.
Postkortet var et der var til salg for 10 kr. :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar