mandag den 2. juni 2014

Salat med røget kylling og linser

Det er lige som om, at bøgerne og litteraturen lidt har fået magten over bloggen og min anden lidenskab nemlig det, at lave mad er røget i baggrunden. Det vil gerne lave om på så der er plads til begge dele :)

Her i weekenden lavede jeg en superlækker salat, som jeg bare må dele med jer læser. Har lavet den en gang før til den madgruppe jeg er med i.




Oprindeligt hedder den Salat med linser og kalkun - jeg bruger dog røget kylling i stedet.

4 personer

Ingredienser:
200 g grønne linser
2 spsk. olivenolie
4 spsk. æbleeddike
1 fed revet hvidløg
1 hakket skalotteløg (jeg brugte rødløg sidst)
1,5 dl hakket purløg
300 g tilberedt kalkunkød (jeg brugte røget kylling)
2 avokadoer i tern
1 dl snittet rød peberfrugt
50 g frisesalat (jeg brugte icebergsalat) 

Fremgangsmåde:
Kog linserne efter anvisningen på pakningen og hæld dem på en sigte, så de kan dryppe godt af.
Kom olie og eddike i en skål og rør det sammen med løg. hvidløg og purløg.
Pluk det tilberedte kød i mindre stykker. som vendes ned i skålen sammen med linserne, avokadoerne og peberfrugt.  Vend salaten i og server med groft brød.

God fornøjelse derude :)

2 kommentarer: