fredag den 30. maj 2014

Potensgiverne af Karin brunk Holmqvist

 
Potensgiverne
Karin Brunk  Holmqvist
Cicero
213 sider
 

Jeg ligger stadig flad af grin over denne vidunderlige historie om Tilda og Elida, til trods for, at jeg blev færdig med den i går eftermiddags.

De to damer er ugifte og søstre, som stadig bor i deres barndomshjem, hvor tiden og årene er gået deres gang uden den store forandringer i hverken damernes liv eller i barndomshjemmet. Tilda og Elida er efterhånden godt oppe i årene og da der er begyndt at komme nogen forskellige småskavanker, som kan gøre det lidt besværeligt at have das udenfor i stedet for træk og slip inde i huset. Altså må de to i gang med at finde ud af hvordan de lige tjener penge til det, selvom de ikke mangler nogen penge og har rigeligt på kistebunden, skal der jo være nok hvis der sker noget, så de penge skal ikke røres. Og ideen om et postordrefirma opstår, men da de to søstre helt ikke vil afsløres i det de fortager sig bliver der tænkt og gjort i en masse krumspring.

Potensgiverne er en vidunderlig, skønherlig og finurlig bog, som helt fra side et af fangede mig. Det er en  humoristisk letlæselig lille sag. Kan anbefale den til jer kære læser hvis I ikke allerede har haft fornøjelsen af den



4 kommentarer: